Klubmodul henter siden
Efterårs Træningslejr T3 2020

Invitation til træningslejr i efterårsferien 2020 i Tommerup

 

Sted: Tommerup Hallerne
Dato: T1 og T2: Søndag den 11. oktober 2020 til fredag den 16. oktober 2020
T3: Søndag den 11. oktober 2020til onsdag den 14. oktober 2020


Kære alle,

Hermed invitation til træningslejr i Tommerup 2020 for T1, T2 og T3.

Formålet med lejren er naturligvis en masse gode svømmetimer i bassinet, så I kan blive endnu bedre svømmere. Derudover vil I også lære jeres svømmekammerater bedre at kende, og på den måde styrke sammenholdet i GSK, hvilket er ret vigtigt for dig som svømmer og for klubben.

Transport:
Vi mødes søndag den 11. oktober kl. 12:00 ved Glostrup Svømmehal, hvor der vil der være fælles transport for alle 3 hold, trænere og holdledere til Tommerup. T1 og T2 kører med bus og T3 kører i to biler.

Hjemtransporten vil ligeledes være med bus for T1 og T2 med hjemkomst den 16. oktober 2020 omkring kl. 15.00. T3 kører i biler retur den 14. oktober 2020 og vil være hjemme ved Glostrup svømmehal omkring kl. 12.00

Det forventes at ALLE svømmere deltager.
Skulle svømmeren mod forventning ikke deltage, bedes I hurtigst muligt give besked til din træner

I skal både svømme, spise og sove i Tommerup Hallerne, Tallerupvej 85, 5690 Tommerup
www.tommeruphallerne.dk
Vi sender mere praktisk information, navne og mobilnumre på trænere og holdledere samt detaljeret program ud, når vi nærmer os. Vi vil være 6 trænere samt 3 holdledere med på turen.

Tilmeldingen og betalingen foregår via klubmodul senest onsdag den 30. september 2020. Skulle der være forældre eller børn, som har betænkeligheder ved tilmelding, vil trænerne meget gerne tale med jer om dette.

Skriv venligst ved tilmelding, hvis du bruger noget medicin eller har allergi, hvis dine forældre selv afleverer/henter dig i Tommerup, eller hvis der er andre ting, der er rart at vide, for de voksne på lejren.

Vi har fået tilskud fra klubben, så prisen for træningslejren bliver følgende (husk der er mulighed for at bruge af de sponsorpenge man optjener ved sponsorstævnet):

T3 svømmere: Kr. 1.450,-

T1 og T2 svømmere: kr. 2000,-



OBS omkring COVID19:

I forbindelse med COVID19 restriktionerne forbeholder vi os ret til at aflyse turen, hvis der fra myndighedernes side bliver indført skærpede restriktioner omkring forsamlingsforbud, lukning af svømmehaller eller andet der gør det vanskeligt for os at komme afsted. Såfremt dette skulle ske, vil vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for at betalingen kan refunderes helt eller delvist.

Hvis svømmeren mod forventning skulle blive syg med symptomer på COVID19 inden turen, og der ikke kan påvises en negativ Coronatest, må vi desværre bede svømmeren om at blive hjemme i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om hjemmeisolation. Vi anbefaler i dette tilfælde at man bruger sin egen rejseforsikring til at få dækket beløbet.

Skulle der være svømmere der udviser symptomer undervejs på træningslejren, skal svømmeren naturligvis kunne afhentes af forældrene hurtigst muligt i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Vi glæder os til nogle fantastiske dage i Tommerup ??

Mange hilsner
Trænere og holdledere


Tilmeldte
8 /50
Tilmeldingsfrist
07.10.2020
Tidspunkt
11.10.2020 kl. 12.00 - 14.10.2020 kl. 12.00
Sted
Tommerup Hallerne
Pris
1450,00 kr.