Klubmodul henter siden
Aspirantforløb 2019

Kære svømmer og forældre


Vi tror, at dit barn har talent for konkurrencesvømning og vi vil derfor tilbyde ham/hende et aspirantforløb. Som konkurrencesvømmer deltager man i stævner i løbet af sæsonen, men dermed ikke sagt, at de ikke skal have det sjovt under deres personlige og sportslige udvikling.

Konkurrenceholdet for de yngste svømmere hedder T3 og træner to gange ugentligt. Under aspirantforløbet kan det afklares om svømmeren har de svømmefærdigheder der skal til, samt lysten til at skulle svømme i konkurrenceafdelingen.

Aspirantforløbet er for børn med særlige svømmetalenter og er en mulighed for at videreudvikle det lærte i svømmeskolen. Tilbuddet om forløbet gives til de børn der viser at have den rigtige alder og talent til at komme ind på konkurrenceafdelingen, hvis svømmeren har lyst og samtidig fortsætter den gode udvikling under forløbet og i svømmeskolen.

I forløbet tages der udgangspunkt i den enkelte svømmers niveau og der trænes målrettet efter at forbedre svømmerens teknik i vandet.

Forløbet består af 8 træningspas. Svømmeren fortsætter på det normale hold i svømmeskolen mens forløbet står på, og får derfor mulighed for at træne, en ekstra gang om ugen under aspirantforløbet. Træningspassene er følgende dage:

Søndag d. 27 oktober 17:40-18:40

Lørdag d. 2 november 16:15-17:30

Lørdag d. 9 november 16:15-17:30

Lørdag d. 16 november 16:15-17:30

Lørdag d. 23 november 16:15-17:30

Lørdag d. 30 november 16:15-17:30

Lørdag d. 7 december 16:15-17:30

Lørdag d. 14 december 16:15-17:30

Vi mødes omklædte i svømmehallen med badetøj, t-shirt og drikkedunk 17:40 søndag d 27 og resten af forløbet kl. 16:15!!

Den sidste træning vil alle svømmere modtage et diplom for gennemførelse af aspirantforløbet. De svømmere som vurderes klar vil samtidig blive tilbudt oprykning til T3.

Ved hvert træningspas mødes vi ved bane seks i svømmehallen. Det er vigtigt at børnene deltager, så vidt muligt, i alle træningspas. Husk at melde afbud hvis i er forhindret i at møde op til et træningspas.

Vi håber du har lyst til at deltage i GSK’s aspirantforløb. Tilmeldingen skal ske under arrangementer på klubbens hjemmeside https://www.gskswim.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=1&AliasPageName=default.aspx 

Prisen for deltagelse i forløbet er: 150 kr. for 8 træningspas.

Da vi laver individuelle udviklingsplaner for svømmerne, vil vi gerne have muligheden for at filme deres svømning med henblik på position i vandet, teknik, fremdrift, opdrift osv. de første gange og sammenligne med de sidste gange, så svømmerne selv kan se udviklingen.

Vi skal derfor have en underskrift af jer forældre, med accept på, at vi må filme jeres børn til undervisning brug. Sedlen SKAL afleveres til første træningspas - se nederst på siden.

Det er vigtigt at pointere, at deltagelse i forløbet ikke nødvendigvis giver direkte adgang til konkurrenceafdelingen, men man vil blive vurderet under forløbet.

Hvis du er forhindret eller ikke har lyst til aspirantforløbet, vil jeg meget gerne høre hvorfor, så forløbet kan optimeres og give flest mulige svømmere muligheden for deltagelse.

Tilbagemelding om deltagelse i forløbet eller ej, skal ske senest d.19 oktober!

Har i spørgsmål eller kommentarer er i mere end velkomne til at kontakte mig på mail eller telefon.

Med venlig hilsen


Amalie Hansen

Træner GSK

27 21 03 96

amalierasmussenhansen@gmail.com

Klip Klip Klip Klip Klip Klip

Jeg giver mit barn __________________________ lov til at blive filmet under aspirantforløbet til

undervisningsbrug af trænerne. Filen vil blive slettet når forløbet er slut. Man kan til hver en tid trække sit samtykke tilbage under forløbet.

Underskrift forældre_____________________________________________ dato _______________

Tilmeldte
19 /30
Tilmeldingsfrist
07.11.2019
Tidspunkt
27.10.2019 kl. 17.40 - 14.12.2019 kl. 17.30
Sted
Glostrup svømmehal
Pris
150,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'