Info

 

Søstjerneholdet er tiltænkt børn i alderen 3-5 år som aldrig har gået til svømning eller som en fortsættelse fra vores Gubbihold.

Formålet med undervisningen på Søstjerneholdet (Plask & Leg) er, at det enkelte barn lærer hjælp til selvhjælp, således at det kan færdes alene i vandet uden fare for at drukne. Denne evne oparbejdes ved at skabe fortrolighed med vandet og ved at lære barnet hvordan vandet er som medium (opdrift, tyngdepunkt, modstand osv.).

Indholdet i undervisningen er derfor præget af en stor del vandbasis/vandtilvænning således at der skabes en tryghed og glæde ved aktiviteter i vand. Tilgangen til undervisningen er en lang række forskellige aktiviteter, lege og øvelser, som alle bygger på de fire grundlæggende færdigheder, som er en forudsætning for senere at kunne lære de fire stilarter (crawl, rygcrawl, bryst og butterfly) mest effektivt, og som giver barnet nogle gode og sjove oplevelser i/med vand.

Årsagen til, at der ikke undervises direkte i de fire stilarter er, at det på dette niveau handler om at give barnet så mange forskellige bevægelseserfaring og oplevelser i vand som muligt. Det er derfor vigtigt, at der ikke stilles krav om en færdig og pæn svømning i 3-5 års alderen.

 

 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram